Jakob Andersen

Jakob Andersen på 37 fra Thisted. Jakob er til dagligt ansat i en branche, hvor der er fuld fart på, han er nemlig økonomiansvarlig i en større koncern, der producerer IT-løsninger, primært til erhvervslivet. Jakob er gift med Birgit og det har været kærlighed ved første blik, de har tilbragt de sidste 13 år sammen og til foråret venter de deres fælles tredje barn. I forvejen har de Mathias og Frederikke på henholdsvis 5 og 2 år.

Jakob er en travl mand, udover at sidde i en høj stilling, hvor udviklingsmulighederne er store, har Jakob også rigeligt at se til med hus, have og familie. En del af familien er bosat på sjælland og det betyder da også at der er en del rejsetid forbundet med at besøge dele af familien øst for Storebælt. I fritiden går Jakob meget op i golf. Han har flere gange været på eksotiske golfferier med kammeraterne, ofte 4-5 dage ad gangen. Derudover tager den lille familie hvert år på både skiferie og sommerferie. Jakob sigter højt i alle livets henseender. Det skal hele tiden være større og vildere end før. Når haven skal ordnes, skal den se præsentabel ud, det betyder meget for Jakob, hvordan andre folk opfatter dem, førstehåndsindtrykket er faktisk rigtig vigtigt for ham.

Det seneste nye skud på stammen, er at familien har købt en større bil, nu er behovet for en stationcar større end tidligere og det har kastet en investering af sig. Derudover har den travle familie ansat en rengøringsdame på 10 timer om ugen, til at klare alt det praktiske indenfor.

Alt dette betyder selvfølgelig at familien har et rigtig stort forbrug. Ligesom i sit erhverv ser Jakob hellere muligheder i stedet for begrænsninger. På den lange bane, vil Jakob gerne åbne egen golfbane i nærheden af familiens bopæl og have en lille hobby-virksomhed, der kan finansiere familiens årlige ferier.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *